Hollændernes privilegiebrev

 

 

I 1521 fik de invandrende hollænder udstedt et privilegiebrev af kong Christian den II. Brevet var affattet på hollandsk og det blev senere fornyet i 1547. Det oprindelige brev fra 1521 lød således oversat til dansk:

Vi Christian og Elisabeth af den samme Naade bekendtgør, at Vi med Vort Danmarks Riges Raads Billigelse og Behag har gjort en endelig Overenskomst med Vore Undersaatter og Bønder, som er boende paa vort Land Amager, at der til Amager senere kommer i alt 184 Bønder, paa en saadan Maade og i en saadan Form, som herefter følger.

For det første, at de skal have, benytte og beholde hele Landet, samt leve og dømme sig selv efter hollandsk Ret, som de nu har den, og ikke efter de danske Love, og maa grave og paa bedste Vis og Maade fordele det efter deres egen hollandske Vis, saa den ene kan faa lige saa mange Morgen Land som den anden, undtagen de fire Gaarde i Dragør, som hernedenfor beskrevet staar.

De skal desuden være fri for enhver pligt med Ægt og Arbejde og alle andre Besværinger, undtagen for Penge og Betaling. De maa sælge, Kalksten, der findes paa det nævnte land, hvor det behager dem.

Ligeledes maa de ogsaa frit fange Fugle og nytte Fiskeriet under samme Land samt alle andre Næringer, paa hvad Maade de kan hjælpe sig, undtagen Svaner, Harer og endvidere andet Fiskeri, som Sæl, Stør, Marsvin og al anden Fisk, som med Rette tilfalder Os efter hollandsk Skik, hvilke de skal forpagte særskilt af os.

De skal fremdeles nyde og beholde det førnævnte Land, den ene Arving efter den anden, til evig Tid,, undtagen Vort og Kronens Fiskeleje i Dragør med dets Frihed og Tilliggende' Dog skal de nyde og beholde Tolderens Gaard, paa hvilken en skal bo, som der skal oppebære vor Told og al Rettighed, som der med Rette kan tilfalde os, og gøre os godt Regnskab derfor eller forpagte samme Vor Told og førnævnte Rettighed af Os hvert Aar for en Sum af Penninge.

I Dragør skal der også bo tre andre Bønder, som skal holde frit offentligt Herberg, og til dem skal der udlægges saa meget Græsland, som de har Behov for til deres Køer og andre Dyr.

Vi har også forundt og tilladt, at de kan benytte og beholde Saltholmen med al dens Frihed, og hvad Kalksten de bryder op der skal de sælge til vore Borgere her i København.

Ligeledes skal de samme Bønder have beføjelse til, den ene Arving efter den anden, at sælge og pantsætte deres Gaarde, som de nu bor i, med deres Tilbehør, saaledes som det behager dem. Og hvis det skulde ske, at et Hold Arvinger uddøde ganske og aldeles, saa skal de førnævnte Gaarde med deres Jord og Tilbehør atter tilfalde Os og Kronen.

Schouten i førnævnte Land skal saa have fuldkommen Beføjelse til atter at bortforpagte saadanne uddøde Gaarde og Jorder til den, som vil give mest for det. Fremdeles skal de førnævnte Bønder, som nu bor paa dette Land eller senere kommer dertil, give Os Vor aarlige Skat og Tiende i Penge af hele Landet. Den ene Halvdel af de førnævnte Penge at betale Sankt Hansmesse om Sommeren og den anden Halvdel til første derefter følgende Jul. Og hvis det skulde ske, at Vi skulde begære nogen Landehjælp af Vore almindelige Undersaatter i Vort Rige, saa skal de ogsaa være forpligtede til at give Os og at hjælpe af deres Hartkorn og Gods, som det bør sig.

Og hvis de førnævnte Bønder redeligt og rigtigt overholder deres Betalingsterminer, som førnævnt staar, saa skal de besidde det førnævnte Land roligt og fredeligt uden nogen Skade og Hindring. -Heller ikke skal nogen være deres Dommer i Vor fraværelse andre end Var Schout og Bisiddere. Hvilke førnævnte Privilegier og Artikler Vi forpligter Os, Vore Arvinger og Efterkommere, Konger og Dronninger i Danmark, til at holde fast og ubrydeligt i alle disse førnævnte Punkter og Artikler. Til største Sikkerhed har vi med Vor kære Hustru og Vort Rigsraads Segl forseglet dette Vort Brev, der er skrevet og givet paa Vort Slot i København i vor Herres Aar 1521.

 

 


Jacob Østergaard.
Copyright © 1999, 2001. Alle rettigheder forbeholdes.