Her finder du oplysninger om min slægt
som stammer fra Nordjylland, Bjerre Herred, Verninge Sogn på
Fyn, Amager, Tåsinge og Ærø. En oversigt over mit
arbejdsområde finder du vha. anekortet, som viser den geografiske
fordeling af mine aner. Her findes desuden en kort beskrivelse af
mine slægtsgrene. Du kan også se sogneoversigten med oprindelsessogne for mine aner.
Endelig finder du også Slægtsbasen med ca. 2500 personer,
reference til bøger og en samling af fotos.
Som særlige interesseområder har
jeg den nordjyske bondeoprører Skipper Clement, hvis
fødehjem har tilknytning til min familie. Desuden har jeg
aner som fører tilbage til de invandrede hollændere i
Dragør og St. Magleby på Amager.
Jeg vil naturligvis gerne i kontakt med
andre slægtsforskere som beskæftiger sig med
overlappende arbejdsområder. Måske kan jeg hjælpe
med oplysninger du mangler, ligesom jeg gerne vil have udbygget
oplysningerne om min slægt. Så kontakt mig blot.
|
Jacob Hansen Nielsen i vogn (fra Slægtsbasen)
|