Mordet i Sønderøkse

 

For mere end halvandet hundrede år siden i 1821 var vores forfædre i den lille landsby Sønder Økse vidne til et ægte drama med mord og ulykkelig kærlighed som har givet megen snak i de små hjem i hele Vendsyssel. Og sagen fik øget aktualitet da skelettet af den halshukkede morder blev fundet den 3. oktober 1900.

Sønder Øske ligger i Brovst sogn i Øster Hanherred på den nordlige side af Limfjorden på det flade stykke af landet hvor afstanden mellem Limfjorden og Vesterhavet er kortest. Sønder Økse var i begyndelsen af 1800-tallet en ganske almindelig dansk landsby med en snes gårde. I en af gårdene boede Thomas Thomasen Bisp med sin kone Maren Justdatter. Thomas var født på Øland og søn af husmand Thomas Jensen og Maren Thomasdatter.

Thomas var blevet gift med Maren Justdatter som også var fra Sønder Økse omkring 1804. De havde 5 børn, nemlig Thomas (født omk. 1804), Margrethe Marie (født omk. 1806), Just (født omk. 1808), Maren (født omk. 1810) og Margrethe (født omk. 1815).

I 1817 fik de en ny tjenestepige på gården ved navn Ane Margrethe Christensdatter. Ane Margrethe var da historien udspandt sig i 1821 24 år gammel. Hun var datter af Christen Madsen og Margrethe Gregersdatter. Hun var hjemme hos forældrene indtil hun i sit 15. år blev konfirmeret i Brovst Kirke. Derpå kom hun ud og tjene, først hos gårdmand Søren Bisp i Sønder Økse i 2 år. Hun blev besvangret, og hun flyttede derfor hjem og forblev hjemme et år, hvor hun fødte en søn, Mads Christian, som døde 12 uger gammel. Derefter kom hun til at tjene hos Thomas Thomasen Bisp, som hun altså på dette tidspunkt har tjent i 4 år.

Historien begynder for alvor mandag den 18. juni 1821 hvor Maren bliver dårlig efter at have spist et stykke smørrebrød som Thomas havde smurt til hende. Hun gik i seng, kastede op og havde mange mavesmerter. Næste dag, tirsdag den 19. juni, synes hun at være noget bedre, og ligeså om onsdagen. Tordag og fredag blev hun mere dårlig for endelig at dø lørdagen den 23. juni. Maren blev begravet den 28. juni.

Omtrent et år forinden var Thomas begyndt at fatte mere end almindelig fortrolighed med den 24-årige tjenestepigen Ane Margrethe. Dette var selvfølgende ikke gået fuldstændigt ubemærket hen, så snakke gik i den lille landsby - det hed sig at Thomas havde forgiftet sin kone.

Så den 3. juli mødte herredsfogeden i Søderøkse by hvor Thomas Thomasen Bisp blev forhørt. Her tilstod han den gjorte gerning. Som det står i justitsprotokollen for Øster og Vester Hanherred "... forklarede han på rettens tilspørgende, at han rigtig nok, som rygterne har sagt, har været årsag til sin kone Maren Justdatters død, da han med rottekrudt har dræbt hende." Han forklarer videre at hans tjenestepige Ane Margrethe Christensdatter og han "...lovede hinanden ægteskab, dog ikke under anden betingelse end når hans kone ved døden afgik. Da dette efter tjenestepigens opfattelse varede noget længe, talte hun med comparenten (den indstævnede) dette forår adskillige gange, om han ikke kunne anskaffe noget rottekrudt at give konen, da hun havde hørt sige, at dette kunne forvolde døden, og at tjenestepigen desto snarere kunne se sit ønske opfyldt.". Det endte med at Thomas anskaffede sig noget rottekrudt, dryssede det på en mad, smurte smør over og gav det til sin kone.

De følgende dage bliver der aflagt forhør over en række personer og Maren bliver på Brovst kirkegård gravet op og opdukseret, og Thomas og Ane Margrethe bliver ført til arresten i Hjørring.

Den 3. november 1821 afsiger dommer Kiæer og meddomsmændene Niels Jensen, Eskild Bolesen, Jensen Nielsen og Svend Veibye dom i Hanherredernes ekstraret mod Thomas og Ane Margrethe. Domme lyder således: "Tiltalte Thomas Thomasen Bisp, nu i Hjørring arrest, bør af skarpretten at knibes med gloende tænger, først uden for huset i Sønder Økse i Brovst sogn, hvor han dræbt sin hustru Maren Justdatter - tre gange mellem dette og retterstedet og til sidst på retterstedet, - dernæst den højre hånd ham levende afhugges med en økse og derefter hovedet ligeledes med en økse, hvorpå legemet lægges på stejle, og hovedet tilligemed hånden at sættes på en stage over legemet. ... Tiltalte Ane Margrethe Christensdatter, ligeledes nu i Hjørring arrest, bør arbejde i Viborg Tugthus sin livstid.". Sådan lød den hårde dom over de to for nu små 200 år siden. Dommen bliver appelleret med det samme og kommer for retten i Viborg men udfaldet er uændret. Kendelsen ankes endnu en gang og 21. marts 1822 afsiges kendelse i højesteret i København med samme resultat.

Den sidste mulighed var nu at søge kongen om en formildende straf. Thomas' børn og slægtninge ansøger om at hvis den endelige dom bliver dødsstraf at den ikke eksekveres ved gerningsstedet foran hans børn og familie. Kongen stadfester dødsstraffen, dog med den formidende omstændighed at han ikke skal knibes med gloende tænger og have højre hånd afhugget i levende live. Desuden accepterer kongen at straffen eksekveres i Hjørring.

Dommen på Thomas blev eksekveret på retterstedet, der lå på toppen af det dramatisk kuperede Hjørring bjerge. Det var utvivlsomt - som sådan noget var dengang - et stort tilløbsstykke. En samtidig skildring fortæller: "Den 22. juli om morgenen kl. mellem 6 og 7 blev gårdmand Thomas Thomasen Bisp af Brovst bye hals hugt her norden for byen, kroppen lagt på stejle og hovedet sat på stage over legemet...".

Thomas' legme forsvandt fra retterstedet i ly af nattens mørke mellem den 23. og 24. juli. Det har nok været slægtninge som sørget for at få ham rigtigt begravet for at undgå den vandærene udstilling på hjul og stage.

Ane Margrethe bliver ikke fragtet til Viborg tugthus med det første, for hun venter nemlig barn. I Hjørring Sct. Cathrine sogns kirkebog fremgår at den 31. oktober 1822 blev født en datter af "Ugifte Arrestantinde Ane Margrethe Christensdatter fra Sønder Økse i Brovst Sogn der udlagte til barnefader Thomas Thomasøn som den 25. Juli s.A. blev halshugget" . Regner man 9 måneder tilbage fremgår det at Hjørring arrest nok ikke udelukkende har budt på "de centnertunge bånd og lænker", som det angives i en skillingsvise om Thomas Thomasen Bisp.

Men historien slutter ikke her, for den 3. oktober 1900 blev skelettet af Thomas fundet ikke langt fra retterstedet i forbindelse med et vejarbejde. Gennem kraniet er hamret et stort spiger ned i resterne af en stage, som det ses på fotoet herover. Fundet vagte naturligvis stor opsigt. Kraniet opbevares i dag på Vendsyssel historisk museum i Hjørring.

Du kan læse mere om mordet i Sønder Økse i bogen med samme navn af Mogens Jerver fra 1980.

 


Jacob Østergaard.
Copyright © 1999, 2001. Alle rettigheder forbeholdes.