Vietnam

 

 

Piger i Cat Ba Sommeren 1999 tilbragte vi 1 måned i Vietnam, hvor vi rejste gennem landet med rygsæk. Vi startede i Hanoi i nord og sluttede i Saigon - eller Ho Chi Minh City som er byens officielle navn efter nordvietnamesernes sejr over syd i 1975. Vietnam åbnede for alvor op for turismen i midten af 90'erne, så det er et meget nyt turistland, hvilket man godt kan mærke, især når man kom væk fra de større byer.

Har du lyst til at rejse til Vietnam og "få landet ind under huden" er her nogle gode råd:

  1. Rejs ind i højlandet væk fra kysten hvor langt de fleste tursiter befinder sig. Vi var i højlandet nord for Dalat omkring Kuntum - det var en fantastisk oplevelse. Find en lokal guide, der kan guide jer rundt i de små minorietetslandsbyer.

  2. Kom i kontakt med de lokale. Mange - især på landet - kan ikke engelsk, men de er meget gæstfrie og interesserede i at komunikere. Medbing en palør. Vær forberedt på meget direkte spørgsmål om din alder og om du er gift og har børn, men tag det roligt - de prøver ikke at fornærme dig; familie betyder bare utroligt meget i Vietnam. Det er også spændende at høre om den nyindførte markedsøkonomi i det kommunistiske land. Det betyder store omvæltninger for mange mennesker.

  3. Rejs med offentlig transport sammen med de lokale - det er hårdt (vi var 25 personer i en 9 personers bus) men skal opleves! Lad være med at købe en "Open Ticket" med mindre du ønsker at rejse i luksuriøse busser fra storby til storby sammen med de stort set alle andre turister.

  4. Køb et ordentligt landkort hjemme fra. Hvad man kan få derude er elendigt.

  5. Nyd det - det er et fantastisk land!

Se billederne herunder:

B0305.jpg (19334 bytes)
Stranden ved Hoi An.

B0304.jpg (33272 bytes)
Sejltur i Mekong deltaet

B0307.jpg (34591 bytes)
Risen tilberedes.

B0308.jpg (29599 bytes)
Rong-hus (det lokale forsamlingshus).

B0306.jpg (25899 bytes)
Minoritetspige fra Kuntum.

B0309.jpg (29801 bytes)
Mai Chau 100 km vest fra Hanoi - utroligt smukt og dejligt.

 

 


Jacob Østergaard.
Copyright © 1999, 2001. Alle rettigheder forbeholdes.